Jeg ser mange der forsøger at lave en fungerende hjemmeside selv. Det er tydeligt at de ikke er øvede i det at lave en hjemmeside – MEN når det er sagt og det måske lyder lidt selvophøjet, så er det noget vi alle sammen har prøvet, nemlig det at gå i gang med et projekt som vi ikke mestrer 100% men som vi gerne vil prøve kræfter med. Det at stå med et færdigt produkt, hvad det så end måtte være, som man helt selv har lavet, selvom det ligger lidt udenfor sin komfort zone, og det virker, det er en helt speciel fornemmelse. Det er så der at man sænker barren lidt på kvalitet, funktionalitet og design, fordi man ikke lige magtede at komme helt i mål med projektet.

For at komme tilbage på sporet og til mit budskab, nemlig hjemmesider, så har jeg efterhånden lavet en del af slagsen.

nr.1

Der er forskellige ting, store som små, der undrer mig. Den største hurdle at komme over, viser sig at være et sikkerhedscertifikat! Og så tænker du nok at din hjemmeside fungerer som den skal, så hvorfor skal jeg have et certifikat. Så skal vi igen, fristes jeg næsten til at sige, have fat i Google. Søgemaskinen har nemlig for nogle år tilbage nærmest krævet at hjemmesider er udstyret med et sikkerhedscertifikat, for at kryptere information mellem brugeren og hjemmesiden, hvilket også er en god ting. Du kan se om der er en lås lige foran URL’en (adresselinjen) i din browser, klikker du på låsen får du at vide at forbindelsen er sikker og som en bonus kan du også se hvor mange Cookies siden bruger. Når jeg siger at Google kræver, så er det selvfølgelig ikke helt rigtigt, men forstå det sådan at Google smider dig et anseeligt stykke ned på søgelisten, på grund af det manglende certifikat. Hvad værre er, så finder Google af og til det helt store advarselsskilt frem, og fortæller dig og dine kunder, at du er på vej ind i usikkert område, og tilbyder dig et link tilbage til sikkerhed. Der er ikke mange der trodser sådan en advarsel!

Man kan mene hvad man vil om Google, men det er den største søgemaskine og den mest brugte, så man skal være venner med Google – det betaler sig.

Nr.2

Den anden udfordring er ofte noget vi kalder responsive hjemmesider. Når vi skal håndtere den del af hjemmesiden, så skal vi kikke på hvordan den ser ud på forskellige skærme, såsom smartphone, tablet og desktop. Det lyder umiddelbart simpelt, der var kun 3 forskellige at tage hensyn til, men prøv så at gange op med hvor mange forskellige skærme der af nye og gamle smartphones osv.

Det er ofte noget så lavpraktisk som størrelses angivelse af tekst, jeg ser tit heading tekst linjeskifte på grund af en alt for stor px. angivelse på små skærme. Jeg kan ikke her sige hvor stor en tekst skal være for at den tager sig rigtig ud, men et godt råd er at sætte sig ind i ”relative” og ”absolute” angivelser af værdier. Kort sagt, så er ”absolut” en urokkelig fast værdi. F.eks.  vil 14px. altid være 14px. uanset hvad, fordi px. er en ”absolut” værdi. Vælger du derimod em som værdi f.eks. 1vw. så får du en ”relativ” værdi, og en relativ værdi forholder sig altid til noget, vw forholder dig til bredden af den skærm du sidder og kikker på, 1vw = 1% af skærmbredden og værdien 1vw vil derfor ændre sig i forhold til om din hjemmeside lander på en stor eller en lille skræm.

Der er en del CSS-værdier til angivelse af tekststørrelse som det kan betale sig at sætte sig ind i.

Nr.3

Den sidste af de 3 største mangler jeg ser ved hjemmesider er farvevalg. Nu er farver et rigtig sprængfarligt emne, idet nogle vil gerne have farver der springer i øjnene, mens andre er til mere dæmpede farver.

Det er faktisk ikke det der er problemet, det er mere at farverne skal passe sammen. Hvis du bruger en nuance af grøn, nytter det ikke noget at næste gang du skal bruge den der grønne farve du havde fat i lige før, så kommer du til at bruge en der næsten og lige ved ligner, så er det vigtigt at det er den samme, for ellers får du rigtig mange farver på din hjemmesider, og det forvirrer. Det vil være godt at lægge en plan for hvor mange farver du vil bruge og derefter bestemme dig for hvilke farver der går sammen. En god ide her kan være at det du gerne vil dine kunder skal se som noget af det første, kan du give en farve som skiller sig ud fra de andre farver du har valgt. Selv bruger jeg en gul farve til at fremhæve nogle ting jeg gerne vil mine kunder, ser på index siden. 4 eller 5 forskellige farver vil være nok til de fleste hjemmesider.

Selve det at lave hjemmesiden er ligesom at skrive i Microsoft Word, man får i hvert fald noget tekst på siden. Sådan en blog side jeg har skrevet her – det kan alle finde ud af, det er alle de andre ting der skal tages hensyn til, såsom at lave siden dynamisk og responsive, så dine kunder kommer tilbage efter ny information. Et godt sted at checke din side er Google´s dev tool, som ligger i Google´s browser – højre klik på siden og vælg inspect eller undersøg!